{"id":304,"date":"2020-02-15T12:23:27","date_gmt":"2020-02-15T11:23:27","guid":{"rendered":"https:\/\/makisushi.dk\/?p=304"},"modified":"2020-10-09T21:53:26","modified_gmt":"2020-10-09T19:53:26","slug":"begynder-guide-til-japansk-te","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/begynder-guide-til-japansk-te\/","title":{"rendered":"Begynder guide til Japansk Te"},"content":{"rendered":"\n

Japansk Te, dets dyrkning og forbrug er afg\u00f8rende for Japan og dets kultur. S\u00e5danne elegante gamle ritualer som den japanske te ceremoni og unikke moderne kreationer som gr\u00f8n te is har skabt indtryk af, at Japan og te er n\u00e6sten synonymt.<\/p>\n\n\n\n

Faktisk st\u00e5r Japan for en relativt lille m\u00e6ngde af global teproduktion og\nen overraskende lille procentdel af verdens teforbrug. Japan er verdens tiende\nst\u00f8rste producent, og det er endnu lavere p\u00e5 forbrugsniveauet: ved et kilo pr.\nIndbygger om \u00e5ret er japanerne nr. 24 i det globale forbrug, mens tyrkerne\ndrikker syv gange mere. Selv de britiske og irske drikker mere.<\/p>\n\n\n\n

Men som i andre ting udg\u00f8r japanskerne stil og kvalitet, hvad de mangler i ren m\u00e6ngde. Japansk gr\u00f8n te er sin egen unikke gave til verden og til sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Japansk Te og andre kommer fra den samme plant<\/h2>\n\n\n\n

De fleste te drinks rundt om i verden, gr\u00f8n, r\u00f8d, sort eller p\u00e5 anden m\u00e5de\nkommer fra samme plante: Camellia sinensis, der stammer fra de sydlige\nkinesiske provinser Sichuan og Yunnan og i det nordlige Burma (nu Myanmar). De\nforskellige “slags” te skabes gennem de varierede m\u00e5der, hvorp\u00e5 bladene\np\u00e5 den grundl\u00e6ggende plante dyrkes, v\u00e6lges og forarbejdes. P\u00e5 den m\u00e5de har\nmange kulturer sat deres eget frim\u00e6rke p\u00e5 te, til det punkt, at mange ikke er\nklar over, at japansk gr\u00f8n te, indisk chai og kinesisk oolong kommer fra samme\nplante.<\/p>\n\n\n\n

Lang de mest popul\u00e6re form for japansk te er sencha (“ristet\nte”), der dampes og derefter steges for at forhindre oxidation. Det er en\nrelativt ny udvikling, der er oprettet af Soen Nagatani i 1748, men det ansl\u00e5s\nat tegne sig for 80% af det japanske forbrug. Sencha er kendt for sin strenge\nkvalitet s\u00e5vel som sin delikate smag og aroma. Hvis du drikker te i Japan, er\ndet nok en form for sencha.<\/p>\n\n\n\n

Den anden popul\u00e6re form for te fremstillet og forbrugt i Japan er Matcha, et gr\u00f8nt pulver, der bruges i japansk te ceremonier, i instant te, og selv i s\u00e5 moderne l\u00e6kkerier som gr\u00f8n te is. Men der er mange andre, og alle kan let pr\u00f8ves i Japan.<\/p>\n\n\n\n

Se ogs\u00e5: Historien om Japansk Sake<\/a><\/p>\n\n\n\n

Dyrkning af Japansk Te<\/h2>\n\n\n\n

Selv om japanerne opdagede te, da den blev bragt tilbage fra Kina i 6. og 7. \u00e5rhundrede, begyndte dyrkning af te i Japan – som n\u00e6sten alle japanske p\u00e5 det tidspunkt, centreret omkring Nara og Kyoto – f\u00f8rst, indtil de faktiske fr\u00f8 var bragt fra Kina af pr\u00e6sten, udsendte Saicho i 805 og Kukai i 806 CE i dag dyrkes te over hele Japan, fra de fugtige, varme omr\u00e5der af Kyushu vestkysten og vestkysten af det nordlige Honshu til omr\u00e5det vest for Mt. Fuji, hvor Shizuoka pr\u00e6fektur producerer n\u00e6sten halvdelen af Japans te.<\/p>\n\n\n\n

\"japansk-te-produktion\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Fra begyndelsen blev te opskrevet af japanerne af samme grunde, som den blev nydt af kineserne: dens helbredende egenskaber, det mentale fokus, det gav, og dets subtile smag. I 1211 udgav zenpr\u00e6sten Eisai (1141-1215) en bog med titlen Kissa Y\u014dj\u014dki (S\u00e5dan bliver du sund ved at drikke te). Bogen begynder: “Te er det ultimative mentale og medicinske middel og har evnen til at g\u00f8re ens liv mere fuld og komplet.” Det var den f\u00f8rste af mange meditationer og forklaringer p\u00e5 te i Japan. De efterf\u00f8lgende \u00e5rhundreder har oplevet en stabil udvikling i dyrkning, forarbejdning og ritualisering af det beskedne blad og dets drikkevarer.<\/p>\n\n\n\n

Fremstilling af Japansk Te<\/h2>\n\n\n\n

Fremstillingen af te udviklet gennem \u00e5rhundrederne, fra det 9. \u00e5rhundrede\nmetode til dampning det til 1300-tallet udvikling af pulvesering det til\nmatcha, og fra det 18. \u00e5rhundrede udvikling af sencha til det 20. \u00e5rhundrede\nbrug af maskine behandling. Under forskellige processer kan tebladene g\u00e6res\n(eller dampes for at forhindre g\u00e6ring), f\u00e5r lov til at oxideres eller delvis\noxideres, rulles og pulveriseres for at skabe langt forskellige resultater.<\/p>\n\n\n\n

Sikkert er det mest raffinerede og ritualiserede udtryk for den japanske fascination med te te-ceremonien, der som te selv blev f\u00f8rst importeret fra Kina. Det har l\u00e6nge tjent som et middel til afslapning, \u00e5ndelig ekspression, diplomati, hofskab og ritual for egen skyld, og vi g\u00e5r n\u00e6rmere ind i det andetsteds i Japanologi.<\/p>\n\n\n\n

De 4 principper<\/h2>\n\n\n\n

Manden, der f\u00f8rst kodificerede japansk te ceremonier i det 16. \u00e5rhundrede, var Sen no Rikyu (1522-91) klar over, at der var stor omhu at brygge og drikke japansk te, og han var i sin store l\u00e6re omhyggelige med at forklare en \u00e5ndelig vej der understregede teens fire principper: Wa (harmoni) Kei (respekt), Sei (renhed) og Jaku (ro).<\/p>\n\n\n\n

Men p\u00e5 typisk japansk m\u00e5de, med beskedenhed og underdrivelse, tilf\u00f8jede\nhan: “Te er intet, men dette: F\u00f8rst opvarmer du vandet. S\u00e5 laver du te. S\u00e5\ndrikker du det ordentligt. Det er alt hvad du beh\u00f8ver at vide. “<\/p>\n\n\n\n

Eller som en f\u00e6lles japansk s\u00e6tning har den, “Shaza kissa”: “S\u00e6t dig ned og f\u00e5 lidt te.”<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Japansk Te, dets dyrkning og forbrug er afg\u00f8rende for Japan og dets kultur. S\u00e5danne elegante gamle ritualer som den japanske te ceremoni og unikke moderne kreationer som gr\u00f8n te is har skabt indtryk af, at Japan og te er n\u00e6sten synonymt.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":306,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[44],"tags":[70,16,33,56,47,35,127,82,150,115],"class_list":["post-304","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-sundhed-livsstil","tag-drink","tag-guide","tag-historie","tag-info","tag-japansk","tag-kultur","tag-te","tag-tradition","tag-vegan","tag-vegetar"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/304","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=304"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/304\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/306"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=304"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=304"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/makisushi.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=304"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}